Kviklån styrker muligvis økonomien

Jeg ved, at det er noget af en påstand at komme med, når man tænker på kviklånets høje renter og hvordan denne låneform er blevet haglet ned i medierne gennem det seneste årti. Ikke desto mindre vil jeg bruge dette blogindlæg til dels at svare på spørgsmålene i mit sidste indlæg, men også til at reflektere over hvilken indflydelse kviklånet har på den danske økonomi.

Svar på spørgsmålene

Hvis vi først skal finde svar på spørgsmålene fra sidste blogindlæg, så omhandlede de primært dette: Hvor mange låneudbydere findes der på markedet? Hvilke ydelser tilbyder de, og hvor fleksible er de i deres lånestruktur?

Der findes faktisk overraskende mange låneudbydere af kviklån i Danmark, og i min søgen har jeg fundet flere, som jeg aldrig havde hørt om før. Det skyldes, at nogle markedsfører sig massivt gennem TV – og radio spots, mens andre lever i det skjulte og måske har et minimalt markedsføringsbudget. Her er et lille udsnit af hvilke låneudbydere som tilbyder finansiering gennem kviklån, hvor du sikkert også kan genkende nogle samt få udvidet din horisont og lære nye udbydere at kende.

De tilbyder overordnet set det samme produkt nemlig kviklån, men de gør det på vidt forskellige måder for at tiltrække forskellige kundetyper. Hos nogle kan du f.eks. kun komme i betragtning til et lån, hvis du er minimum 25 år, mens du hos andre kun kan låne hvis lånet har en specifik løbetid på et minimum antal måneder.

Samtidig kan man låne penge i forskellige niveauer, da L´EASY f.eks. udbyder et Minilån på mellem 5.000-10.000 kr., mens man hos Santander kan låne helt op til 350.000 kr. ved at låne penge gennem deres Santander Privatlån. Nogle differentierer sig på svar inden for 15 min., mens andre tilbyder andre unikke services.

Hos mange af låneudbydere kan man slutteligt selv angive, hvordan man ønsker lånet skal struktureres i form af løbetid, beløbsstørrelse o.l., og fleksibiliteten virker dermed til at være en af topprioriteterne.

Kviklånets indflydelse på økonomien

Der optages adskillige kviklån uanset om der er høj- eller lavkonjunktur i Danmark, og man kan derfor ikke konkluderer hvorvidt kviklån udelukkende har en positiv eller negativ indflydelse på de personer som låner.

Når vi kigger på de samfundsmæssige forhold under den seneste finanskrise forholdt det sig sådan, at danskerne har meget tilbageholden med at bruge penge. Tillid og forbrug hænger nemlig sammen på den måde, at hvis forbrugerne føler økonomien er sikker, har de typisk et større forbrug (kilde: Penge.dk), mens det er med omvendte fortegn, såfremt økonomien er usikker.

Under finanskrisen påvirkede medierne på denne måde forbrugerne markant ved konstant at beskrive bl.a. den dårlige økonomi, stigende arbejdsløshed og faldende aktiekurser. Forbrugerne blev samtidig gentagne gange opfordret af eksperter til at hæve deres forbrug, således der igen vil komme gang i økonomien.

For at der for alvor skal ske en positiv ændring er det nødvendigt, at forbrugerne i samlet flok begynder at hæve deres forbrug. Det har minimal betydning, hvis det blot er få procent forbruget stiger.

Kviklånet er også kaldt forbrugslånet, da denne låneform typisk er et udtryk for forbrugslyst. Det kan være, at man vil låne penge til ny bil, nyt køkken eller mindre forbrugsgoder, men ikke har tilstrækkelig med kapital til at foretage købet. Med et af disse hurtiglån får man pengene på få dage, og kan frit bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Så når antallet af kviklån stiger, vidner det om lyst til at forbruge blandt danskerne, hvilket er et positivt tegn på at økonomien lysner.

Det scenarium er naturligvis kun set fra et samfundsmæssigt synspunkt, hvor vi ikke kigger på de negative effekter, som kviklån kan have på den enkelte forbruger. Så igen, konklusionen er vag, men dog stadig interessant.

Byd gerne ind med din holdning.