En af mine venner og jeg snublede over den her nyhedsartikel med afsender i en bredt kendt dansk nyhedskanal, og oplevede omgående lysten til at dele den med dig. Nyhedsindslaget er vist neden under, og drejer sig om de navngivne kvik lån. God fornøjelse med læsning!
Øget interesse for forbrugslån
Det er blevet yderligere vanskeligere at få accepteret et lån af nogle penge i DKs sparekasser. Dette får et voksende antal til at ønske sig et af de omkostningstunge hurtig lån. Finans sektoren i Danmark er begyndt at skrue op for mere ubarmhjertelige adgangskrav, førend disse accepterer et ønske om at låne ressourcer rent økonomisk. Dette situationsbillede får åbenbart rigtig mange nutidsdanskere til at optage et lån af økonomiske midler hos andre udbydere, hvor de ikke har grund til at fremlægge sikkerhed for udlånet, men samtidig med at disse individer som modydelse får en højere rentetilskrivning.
Nye beregninger fra Danmarks Statistik beviser utvivlsomt, at befolkningen i Danmark er begyndt at ansøge om de dyre kviklån. Normalvis er disse forhold en reaktion på, at konsumenterne har en større lyst til at købe, men på nuværende tidspunkt symboliserer dette mest, at de her personer er under pres. "Danmarks andelskasser har lavet det mere krævende for borgere i Danmark at modtage et lån af penge, samt flere og flere er sandsynligvis gået i gang med at optage et af de udgiftsmæssige dyre forbrugerkreditlån med henblik på at få husholdningsøkonomien til at mødes," udtaler Tore Stramer, ansat i Nykredit Markets.
Den privatansatte i BRFkredit Mikkel Høegh deler denne holdning. ”Udviklingen i bunken af forbrugerkreditlån er bestemt ikke et udtryk for, at konsumenter i Danmark accepterer et ønske om at låne økonomiske midler for at gennemføre store indkøb af forbrugsgoder, men til gengæld for at den finansielle krise der viser sig frem”. Han anser antallet af indlånere som et signal på, at kun enkelte har råderum til at få den samlede men lille gæld formindsket, uanset om rentefoden er forholdsvis lille. "Det er en bekymrende udviklingsperiode," siger Mikkel Høegh, som understreger, at et flertal af skal kunne modtage et lån af penge gennem anden finansiering f.eks. boligen og dermed forskånes for de omkostningstunge hurtig lån.
Danskernes gæld udviklede sig i overensstemmelse med Danmarks Statistik med 0,5 procentpoint i tredje 1. Juli kvartalet i forhold til det forrige kvartal. Som følge af dette er hoben af føromtalte låntyper vokset de seneste fire kvartalsoversigter. I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv tyder de snarere tværtimod disse tal som et symptom på, at husholdningsforbruget er udvikler sig positivt. Den beskedne forhøjelse på 0,5 procent er ikke desto mindre ikke nok til at have overbevisningen om et tiltagende husholdningsforbrug med hensyn til det tredje periodevise kvartal. "Uanset svage signaler med hensyn til stigning i forbrugerkreditten er niveauet endnu forholdsvis lavt og et tegn for danske konsumenters manglende vilje til at løbe risici," synes Mira Lie Nielsen, nationaløkonom i Dansk Erhverv.
Opsummering
Med baggrund i ovenstående vurderinger er der ikke mistro til, at antallet af kviklån vil gå op for fremtiden. Endvidere er dette også et signal på, at hurtig lånet er skabt som følgevirkning af en ikke omstillingsparat nydansk økonomisektor, der nægter deltagelse fra særlige konsumenter. Der må forhåbentlig ligeledes være gode træk med hensyn til disse blankolån, hvilket undertegnede har til hensigt at analysere ved at stå på udkig omkring gunstig medie omtale. Ifald der bestemt ikke var gode elementer med hensyn til tidligere omtalte metode at modtage et lån på, af hvilke grunde havde samfundet så ikke på forhånd bortskaffet dem?
El. sandsynligvis tilskrives konceptet vedr. forbrugerkreditlån udelukkende en fri anskuelse om, at såfremt nogle mennesker vil købe et handelsprodukt, så må de også opnå denne. Ganske vist inden for de juridiske begrænsninger. Jeg vil i hvert fald vove dette postulat, at der ligeledes er lykkelige indlånere af disse forbrugslån, og at de er udgangspunktet for, at det ligesom altid er realiserbart at indlåne gennem den her udgiftstunge henseende. Disse guntige ting får ikke desto mindre blot ingen presseopmærksomhed, eftersom der ej er lige så gedigen presseinteresse vedr. den gunstige synsvinkel. Jeg undersøger videre i opbygningen af det danske lånemarked i de næste artikler herinde.
Stol ikke på den finansielle sektor og bevar det økonomiske overblik indtil da!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar