Ufleksibel lånestruktur

Velkommen blogbesøgende, dette er mit debut indlæg herinde på bloggen, etableret for at sætte interesse på problemstillingen ved kviklån. Jeg mener her personer, som bliver dybt forgældet ved at tage hurtige såkaldte kviklån, hvor låneren får pengene indenfor et lille antal dage uden at stille nogen slags pant. Disse kviklån er tit til en skyhøj lånerente, hvor du tit vil yde mere afdrag, end du i grunden har modtaget i lån.


Den som har lånt ender derfor med at have endnu mere brug for nogle penge efter at have taget lånet, hvilket tvinger disse mennesker i knæ mht. økonomien. Dette scenario er set ofte i mediebillederne, hvor der berettes om yngre mennesker som uden nogen niveau af finansiel sans har påført sig gæld udover alle grænser. Meningsdannere debattere af denne grund om, hvorvidt der bør indføres teoretisk og praktisk undervisning i privatøkonomi i folkeskoleuddannelsen, hvilket beviser behovet for at fordele kendskab om bæredygtig økonomistyring.

Vigtig med afklaring
Der er formodentlig også lånere, som kan beherske forholdene vedrørende disse kviklån og som virkelig har gavn af muligheden for ganske hurtigt at kunne indlåne penge. Jeg ønsker i denne blogmulighed at nå til bunds i, om der er et stort antal af førnævnte personer, og hvordan Danmarks lånemarked generelt hænger sammen. Endvidere skal undertegnede prøve at danne klarhed over, hvorfor mennesker tager disse kviklån, samt om dette er en lyst, som er aktiveret af den finansielle ubalance eller andet. For af hvilken grund kommer personer der ud, hvor vedkommende har så omfattende en lyst for at låne midler så hurtigt, at vedkommende er velvillig til at betale tilbage typisk dobbelt af det indlånte.

Det er i denne kontekst fundamentalt at søge at få afklaret, om det særligt er de samme lånere, som har trangen til at indlåne midler gennem hurtige kviklån. Og i væsentlig grad om virksomhederne der udlåner er etableret som uønsket konsekvens af de normale bankers manglende indsigt i markedsbehovet. Er det i stor grad disse traditionelle sparekasser, som ikke evner at omfatte måske besværlige privat kunder, hvorfor disse opfordres mod egen vilje til at søge andre valgmuligheder? Såfremt dette er tilfældet skal der fra politisk side handles, så det finansielle marked gøres bøjligere, så denne evner at omfatte anderledes individer, samt blandt disse de muligvis som har problematiske situationer.

Næste skridt at undersøge:
I mit førstkommende blog indlæg vil jeg diskutere, hvilke økonomiske udlånere som forekommer på Danmarks finansielle marked med det formål at skabe en markedsoversigt. Hvor mange selskaber findes der, tilbyder disse lignende ydelser, er det muligt at belåne i forskeligt omfang samt er der rent faktisk nogle låneselskaber, som er bøjelige i deres lånestruktur?

Jeg ser frem til at skrive blogindlæg til dig kære læser atter en gang, så snart undertegnede har dannet overskuelighed med hensyn til hvor det er muligt at erhverve sig disse hurtige kviklån.

Undgå økonomisk ballade og pas på din pung ind da! Ønsker du mere information om den ufleksible lånestruktur, så vil jeg foreslå at du læser mere her, hvor jeg blandt andet skriver om emnet.